Ydelsesrefusion FAQ

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om Ydelsesrefusion
Tidsplan og implementering
Hvornår gik Ydelsesrefusion i drift?

Ydelsesrefusion gik i drift den 1. januar 2020, hvor løsningen afløste en midlertidig løsning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). De første YR-data, der blev leveret til kommunerne medio februar 2020, var baseret på en kørsel med indrapporterede data fra januar 2020.

Hvor finder jeg implementeringshåndbog, KIGO- og KLIK-opgaver?

På vores eksterne dokumentbibliotek her, finder du alle informationer, der vedrører implementering af YR.

Vil man stadig kunne få adgang til den tidligere interimsløsningen fra STAR?

Nej. Den tidligere interimsløsning fra STAR kørte videre i seks måneder efter, at Ydelsesrefusion gik i luften d. 1. januar 2020. Alle tidligere datakorrektioner er nu opsamlet i Ydelsesrefusion.

Hvordan håndterer kommunerne indberetning af løntilskud efter 1. juli 2019, hvor kommunerne selv overtager ansvaret for indberetningen?

Indberetning af løntilskud efter den 1. juli 2019 skal så vidt muligt foregå som online indberetning via eIndkomst. Kommunen har i den forbindelse skulle vælge hvilken online løsning, man fremadrettet ønsker at indberette løntilskud fra.

I en nyhedsmail fra KL til kommunernes YR-kontakter udsendt den 7. november 2018, blev kommunernes forskellige muligheder for indberetning uddybet, ligesom kommunernes opgaver og økonomi ifm. indberetningen blev beskrevet.

Indhold
Hvad er Ydelsesrefusion?

Ydelsesrefusion – eller YR - er en kompleks regnemaskine, der hver måned beregner refusion og medfinansiering mellem 98 kommuner og Staten. Der regnes på ca. 30 forskellige ydelser, som fx arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension mv.

Lovgrundlaget for YR fastlægger, at disse ydelser finansieres i et samarbejde mellem kommuner og Staten. Hovedprincippet er, at jo længere en borger er på offentlig forsørgelse, jo mere skal kommunen betale. Et af formålene med loven er, at motivere kommunerne til at hjælpe borgerne med at blive selvforsørgende.

Årligt regner Ydelsesrefusion på ydelser for ca. 60 mia. kr og 1,4 mio. borgere.

Resultatet fra YR er dels sum-posteringer i kommunernes økonomisystem og dels et output, hvor kommunens sagsbehandlere kan følge de beregninger, der er foretaget den pågældende måned, samt følge deres borgeres udvikling. Output kan indlæses i et ledelsesinformations-system (fx via FLIS). YR har ikke selv en brugergrænseflade, bortset fra en informationsside, hvor kommunerne kan læse status på kørsler.

Læs mere om Ydelsesrefusion her og om loven bag Ydelsesrefusion her.

Hvem har udviklet og hvem drifter løsningen?

Løsningen er udviklet af DXC (tidligere CSC), der også står for videreudvikling og drift af YR.

Hvordan foregik udbudsprocessen?

Ydelsesrefusion gik i udbud i december 2015, og i marts 2016 blev fem leverandører prækvalificeret. I juli 2016 indgik KOMBIT kontrakt med CSC Danmark A/S (nu DXC), der efterfølgende har udviklet YR-løsningen.

Hvad er formålet med Ydelsesrefusion?

Et af formålene med loven bag YR er, at motivere kommunerne til at hjælpe borgerne med at blive selvforsørgende. Jo længere en borger er på offentlig forsørgelse, jo mere skal kommunen dække af ydelsen. Derfor skal YR sikre, at kommunerne kan følge op og handle på deres refusioner. Dette sker ved, at oplysninger fra Ydelsesrefusion er tilgængelige for medarbejdere på økonomi- og beskæftigelsesområdet mv. Desuden sikres alle kommuner adgang til en specifikation af månedens refusioner og information om ydelser til den enkelte borger via kommunernes økonomisystem og ledelsesinformationssystem.

Et andet formål med YR er, at beregne refusion og medfinansiering mellem 98 kommuner og Staten. YR regner således hver måned på ca. 30 forskellige offentlige ydelser, som fx arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension mv. Disse ydelser finansieres i et samarbejde mellem kommuner og Staten og beregningerne fra YR bruges til beregne de månedlige refusioner.

KOMBIT har desuden sikret, at Ydelsesrefusion-løsningen er fremtidssikret. Der er etableret tekniske og kontraktlige rammer, så det er let at ændre, tilføje eller fjerne refusionsberegninger, fx ved lovændringer på beskæftigelsesområdet eller ved tilføjelse af refusioner mv. fra andre sektorer, så behandlingen af refusioner sker samlet og automatisk.

Hvor mange og hvilke ydelser indeholder Ydelsesrefusion samt lovgrundlaget for Ydelsesrefusion?

Der er 30 ydelsesgrupperinger med flere ydelser under nogle af grupperne. På dette link kan du få det fulde overblik over ydelserne i Ydelsesrefusion.
Klik her for at læse alt om lovgivning og ydelser bag løsningen.

Hvor henter Ydelsesrefusion data fra?

Som udgangspunkt importeres alle data til Ydelsesrefusion fra SKATs eIndkomst. Det er således besluttet at tilrette eIndkomst, så alle indberetninger kan ske hertil. Fordelen ved at anvende eIndkomst frem for at indberette direkte til Ydelsesrefusion er, at stort set alle relevante myndigheder i dag foretager indberetning til eIndkomst, og eIndkomst rummer derfor allerede hovedparten af de informationer, der er relevante for Ydelsesrefusion. Herudover hentes data i STAR's (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) fælles datagrundlag (DFDG). Læs mere her

Hvilke fordele får kommunerne med Ydelsesrefusion?

Løsningen giver kommunerne bedre mulighed for budgetplanlægning og giver bedre beslutningsgrundlag ved, at oplysninger fra Ydelsesrefusion er tilgængelige for medarbejdere på økonomi- og beskæftigelsesområdet mv. Dermed kan løsningen give input til en målrettet jobindsats og potentiel hjælpe borgere hurtigere i beskæftigelse.

Er der gjort tiltag til bedre styring i forhold til en målrettet jobindsats i kommunerne?

Beskæftigelsestemaet, som blev lanceres i FLIS i 2020, indeholder data fra YR og DFDG (det fælles datagrundlag fra STAR). Det betyder, at der kan etableres rapporter, som kan anvendes i forhold til en målrettet jobindsats.

Hvem er kontaktperson for Ydelsesrefusion i min kommune?

Alle kommuner har udpeget en kontaktperson for Ydelsesrefusion. Denne person er typisk forankret i økonomi- eller beskæftigelsesafdelingen. Hvis du er i tvivl om, hvem der er kontaktperson i din kommune, kan du finde alle kommunale kontaktpersoner på dette link.

Økonomi
Hvad koster Ydelsesrefusion?

Prisen for kommunerne er 4,75 kr. pr. borger pr. år.

Kommunernes betalling startede da systemet går i luften d. 1. januar 2020 og de skal i fællesskab finansiere alle udgifter i forbindelse med Ydelsesrefusion. Herunder den daglige drift samt udgifterne til vedligeholdelse og videreudvikling. Det gælder også udgifter til ændringer i Ydelsesrefusion, fx som følge af ændringer i regler om refusion og medfinansiering. Kommunerne faktureres halvårligt i februar og september.

Kan prisen stige?

Ja, det kan den, men den nuværende pris tager i en vis udstrækning højde for kommende lovændringer. Større lovændringer kan kræve større tilføjelser til YR og vil derfor kunne påvirke prisen for løsningen.

Hvilke integrationer, ud over økonomisystemer, skal kommunerne tage hensyn til?

Der skal bestilles snitflader til kommunens ledelsesinformationssystem eller FLIS via Serviceplatformen.

Hvordan tilmelder jeg mig nyheder fra Ydelsesrefusion?

Som kommunal YR-kontaktperson eller superbruger modtager man automatisk statusmails fra projektet. Andre interesserede kan tilmelde sig en nyhedsliste og modtage projektnyheder. Man tilmelder sig nyhedslisten her, hvor man i øvrigt også kan tilmelde sig andre KOMBIT-projektnyheder.

Hvor kan jeg se status på driften af Ydelsesrefusion

Brugerne kan holde sig orienteret om den daglige drift, opdateringer, servicevinduer m.m. på Ydelesrefusions supportside.

 

Kontakt

Senior it-konsulent
3334 9459